Handelsbetingelser
Virksomheden
Danlyx A/S
Viborg Afdeling
Livøvej 33-35
8800 Viborg
Skive Afdeling
Jegstrupvej 4 L-M
7800 Skive
CVR nr.: 32443125
Telefon: 444440402
E-mail: Danlyx@danlyx.dk
Handelsbetingelser ved køb hos Danlyx Firmatøj A/S (Privatkunder)
Alle køb gennem danlyx.dk samt butiks køb fortaget som privat er underlagt følgende handelsbetingelser.
Priser
Priser på webshoppen angivet som ”Webpris” er kun gældende ved gennemførsel af køb over webshoppen. Tilbudspriser er ligeledes kun gældende ved køb over webshoppen, og her kun i en begrænset periode eller så længe lager haves.
Der tages til alle tider forbehold for udsolgte produkter, trykfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt. Der forbeholdes ret til at ændre priserne uden forudgående varsel.
Priserne kan vises med eller uden moms efter eget ønske.
Betaling
Du kan betale med Visa/Visa Elektron/VPay, DanKort samt på Mobilepay.
Fragt og fragtfri grænse ved køb gennem danlyx.dk
Vi tilbyder fragtfri levering med GLS, når du køber varer for over 999,- inkl. moms, ved køb fortaget på danlyx.dk.
Varerne leveres normalt 1 til 5 hverdage efter din bestilling. Se mere under de enkelte varer.
Vi pakker ikke lørdag, søndag og helligdage.
Ordrer kan afhentes i Viborg på Livøvej 35 inden for vores åbningstid.
Vi leverer kun i Danmark.
Fortrydelsesret
Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Læs om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ”tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse”.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Undtagelser til fortrydelsesretten
Hvis du undlader at afhente din ordre i Pakkeshoppen, og den derfor sendes retur til os, modregner vi fragten, når din betaling returneres.
Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer, eller som har fået et tydelig personligt præg, som f.eks. varer købt med påtrykt eget logo. Du mister også din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige hensyn ikke er egnet til at blive returneret.
Sådan sender du retur
I alle forsendelser fra danlyx.dk er der vedlagt en returlabel, som kan benyttes ved returneringer i forbindelse med fortrydelsesretten. Vælger du at benytte det vedlagte returlabel trækker vi 49,- inkl. moms fra din tilbagebetaling.
Du er også velkommen til at benytte en anden forsendelses form, så længe det sker med omdeling direkte til nedenstående adresse. Dvs. ikke til pakkeshop eller lignende. Returpakken kan ikke sendes som efterkrav.
Danlyx Firmatøj
Livøvej 35
8800 Viborg
Der kan ligeledes foretages returneringer i showroom/butikken på ovenstående adresse indenfor dennes åbningstider. Her er forudgående aftale/advisering ikke nødvendig.
Ønsker du at benytte din fortrydelses ret og sende dine varer retur, kan du gøre det via vores returneringsportal. Klik her
Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Når du fortryder dit køb, tilbagebetaler vi beløbet på dine returnerede varer (evt. minus 49 kr. for returlabel, hvis du har valgt at benytte den vedlagte label), herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra omkostninger, når du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder.
Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne. Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din dine varer. Vi tilbageholder imidlertid tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget de returnerede varer, eller indtil du har forsynet os med bevis for, at du har returneret de omhandlede varer, alt efter hvilken omstændighed der indtræder først.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen sker indenfor 14 dage fra modtagelsen af returvarer.
Varens stand ved returnering og emballage
Al returnering i forbindelse med din fortrydelsesret er betinget af at varen er ubrugt, i sin oprindelige stand og i den originale indpakning. Indpakning indbefatter bl.a. hangtags, pose eller og markering. Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Hvis du returnerer ved forsendelse, bør du desuden sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Reklamationer
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Kunden kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen, eller almindelig forventet slitage i forbindelse med udførelsen af dens pågældende erhverv.
Har du en reklamation på én af de varer som du har købt gennem danlyx.dk, skal du i rimelig tid kontakte vores kundeservice enten per mail på danlyx@danlyx.dk eller per telefon på 4444 0402. Ved returnering i forbindelse med reklamationer kan du enten benytte den, i pakken vedlagte, returlabel, eller få tilsendt en returlabel per mail. Du vil IKKE blive opkrævet betaling for returlabel brugt i forbindelse med en reklamation.
Indsend aldrig en vare på reklamation før du har haft kontakt til vores kundeservice og har fået udtrykkelig besked om at returnere varen, men medbring dog varen hvis du indgiver reklamationen ved personlig henvendelse i butik/showroom.
Klagemuligheder
Har du en klage over et produkt, købt i vores Webshop, kan der sendes en klage til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Link: www.forbrug.dk
Handelsbetingelser – Erhvervskunder (B2B)
Gældende for Danlyx A/S, CVR. 32 44 31 25
1. Aftalegrundlag og Bestilling
Nærværende betingelser gælder for alle aftaler om salg og levering af arbejdsbeklædning og tilhørende ydelser (tryk/broderi) til erhvervsdrivende (B2B). En bindende aftale anses for indgået, når køber har tastet en ordre i Work-Store, modtaget en skriftlig ordrebekræftelse, eller når køber har godkendt et fremsendt tilbud.
2. Godkendelse af korrektur
Inden produktionen påbegyndes, kan der på kundens foranledning fremsendes en digital korrektur til godkendelse. Det er kundens fulde ansvar at kontrollere, at alle oplysninger i korrekturen er korrekte, herunder tekst, stavning, skrifttyper, placering, størrelse og farvevalg (f.eks. Pantone®-referencer). Danlyx hæfter ikke for fejl, som fremgår af den godkendte korrektur. Mindre afvigelser mellem skærmvisning og det færdige tryk/broderi betragtes ikke som en mangel. Størrelsesforholdet mellem produktbillede og logo er kun vejledende.
3. Priser og Betaling
Alle priser er oplyst i DKK ekskl. moms, fragt og eventuelle afgifter. Betalingsbetingelser er netto 8 dage, medmindre andet er aftalt. Nye kunder betaler første gang netto kontant ved ordreafgivelse. Ved forsinket betaling beregnes morarenter i henhold til rentelovens regler.
4. Levering og Risiko
Levering sker ab lager (Ex Works). Risikoen for varerne overgår til køber, når varerne er overgivet til den fragtfører, der forestår forsendelsen. Oplyste leveringstider er estimerede og ikke bindende, medmindre en fast leveringsdato er skriftligt garanteret.
5. Fortrydelse og returret
Da der er tale om varer med kundespecifik tilpasning (tryk, broderi m.v.), ydes der ingen fortrydelsesret efter produktionens opstart. Der er ingen returret på varer med tryk eller broderi. Ved annullering efter indkøb af råvarer faktureres kunden for de afholdte omkostninger.
6. Særlige vilkår ved løntryk (Kundens egne varer)
Ved modtagelse af varer til dekoration, som ikke er købt gennem Danlyx, tillægges et håndteringsgebyr, og forarbejdningen sker for kundens egen regning og risiko. Danlyx påtager sig intet ansvar for skader på kundens egne varer opstået under produktionen, herunder varmepåvirkning, farvegennemblødning (migration) eller tekniske fejl. Danlyx yder ingen erstatning for tekstilets værdi i tilfælde af fejlproduktion, men begrænser sit ansvar til udelukkende at kreditere prisen for selve det udførte tryk/broderi på den pågældende enhed.
7. Reklamation, Slitage og Vaskeanvisning
7.1 Undersøgelsespligt: Køber skal undersøge varerne straks ved modtagelsen. Reklamation over synlige mangler skal ske skriftligt senest 5 hverdage efter modtagelse.
7.2 Fysisk indlevering: En reklamationssag kan først påbegyndes, når Danlyx har modtaget den fysiske vare retur til besigtigelse. Der ydes ikke ombytning eller kreditering på baggrund af fotos eller telefonisk henvendelse alene.
7.3 Forbrugsvarer og forventet levetid: Køber anerkender, at arbejdsbeklædning er en forbrugsvare med en begrænset levetid, der afhænger direkte af brugsintensitet, arbejdsmiljø og vaskefrekvens. En reklamation dækker udelukkende fabrikationsfejl, der var til stede på leveringstidspunktet.
7.4 Slitage vs. Mangler: Defekter opstået som følge af intensivt brug eller ekstrem belastning (herunder men ikke begrænset til slidte lynlåse, huller i tekstil eller slidte knæ) betragtes som naturlig slitage og er ikke dækket af reklamationsretten.
7.5 Bevisbyrde: Ved reklamation over mangler efter 6 måneder fra leveringsdatoen påhviler det køber at godtgøre (bevise), at manglen var til stede på leveringstidspunktet og ikke er opstået som følge af slitage eller forkert brug i den mellemliggende periode.
7.6 Hygiejnekrav: Alle varer skal returneres i vasket og rengjort stand. Danlyx forbeholder sig retten til straks at afvise reklamationsbehandling af beskidte varer af hygiejnehensyn.
7.7 Vask: Danlyx hæfter ikke for skader som følge af vask i strid med producentens vaskeanvisning, herunder brug af tørretumbler eller skyllemiddel, da dette kan nedbryde både tekstil og tryk.
8. Ansvarsbegrænsning
Danlyx er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab eller tidstab. Danlyx’ samlede erstatningsansvar kan aldrig overstige det fakturerede beløb for den specifikke ordre.
9. Lovvalg og værneting
Enhver tvist skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Viborg som første instans. Den internationale købelov (CISG) finder ikke anvendelse.
Privatlivspolitik
Hos Danlyx Firmatøj behandler vi personoplysninger om vores kunder, kontaktpersoner, brugere af vores digitale løsninger og personer, der kontakter os. Vi lægger vægt på, at dine personoplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
1. Dataansvarlig
Danlyx Firmatøj er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om dig.
Danlyx Firmatøj
Danlyx A/S
CVR-nr.: 32443125
Adresse:Livøvej 35, 8800 Viborg
E-mail: danlyx@danlyx.dk
Telefon: 44440402
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger.
2. Hvilke personoplysninger behandler vi?
Vi behandler almindelige personoplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med vores kontakt med dig eller din virksomhed.
Det kan eksempelvis være:
-
Navn
-
Virksomhed og stilling
-
Adresse og leveringsadresse
-
Telefonnummer
-
E-mailadresse
-
Kunde- og ordrenummer
-
Oplysninger om bestillinger, tilbud, fakturering og leverancer
-
Størrelsesoplysninger og oplysninger om valgte produkter
-
Login- og brugeroplysninger i forbindelse med vores WORK-STORE-løsninger
-
Korrespondance og andre oplysninger, som du selv giver os i forbindelse med en henvendelse
Vi indsamler som udgangspunkt ikke følsomme personoplysninger og beder dig om ikke at sende sådanne oplysninger til os, medmindre det er nødvendigt og aftalt.
3. Hvor får vi oplysningerne fra?
Vi modtager hovedsageligt oplysninger direkte fra dig eller fra den virksomhed eller organisation, som du er tilknyttet.
Vi kan eksempelvis modtage oplysninger, når du kontakter os via e-mail eller telefon, besøger os, anmoder om et tilbud, afgiver en ordre, bliver oprettet som bruger i en WORK-STORE eller udfylder en kontaktformular.
Vi kan også modtage oplysninger via vores annoncer og kontaktformularer på sociale medier, herunder Meta-platforme som Facebook og Instagram, når du selv vælger at indsende dine oplysninger til os.
4. Hvad bruger vi personoplysningerne til?
Vi behandler personoplysninger for at kunne:
-
Besvare henvendelser og udarbejde tilbud
-
Behandle og levere ordrer
-
Administrere kunde- og leverandørforhold
-
Håndtere betaling, fakturering, reklamationer og kundeservice
-
Administrere brugere og bestillinger i vores WORK-STORE-løsninger
-
Kommunikere med kontaktpersoner hos vores erhvervskunder
-
Følge op på konkrete forespørgsler og henvendelser
-
Overholde gældende lovgivning og dokumentationskrav
Behandlingen sker afhængigt af situationen, fordi den er nødvendig for at indgå eller opfylde en aftale, fordi vi er retligt forpligtede til at behandle oplysningerne, eller på baggrund af vores legitime interesse i at drive vores virksomhed og servicere vores kunder.
Hvor behandlingen kræver dit samtykke, indhenter vi dette særskilt. Et samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage.
5. Henvendelser via Facebook, Instagram og andre annoncer
Hvis du udfylder en kontaktformular i forbindelse med en af vores annoncer på eksempelvis Facebook eller Instagram, behandler vi de oplysninger, du selv indsender. Det kan eksempelvis være navn, virksomhed, telefonnummer, e-mailadresse samt oplysninger om, hvad din henvendelse drejer sig om.
Oplysningerne anvendes til at kontakte dig og følge op på din forespørgsel, eksempelvis med rådgivning eller et tilbud.
Når du anvender Facebook, Instagram eller andre eksterne tjenester, kan den pågældende udbyder desuden behandle oplysninger om dig efter egne vilkår og privatlivspolitikker.
6. Videregivelse og databehandlere
Vi videregiver eller overlader kun personoplysninger til andre, når det er relevant og nødvendigt.
Det kan eksempelvis være til:
-
Leverandører og producenter i forbindelse med en ordre
-
Fragt- og transportvirksomheder
-
Leverandører af IT-, hosting- og systemløsninger
-
Leverandører af vores WORK-STORE-løsning
-
Bogholderi, revisor og andre administrative samarbejdspartnere
-
Leverandører af markedsførings- og kommunikationsplatforme
Nogle samarbejdspartnere behandler oplysninger på vores vegne og efter vores instruktion som databehandlere. Andre kan være selvstændigt dataansvarlige for den behandling, de foretager.
Hvis en leverandør behandler personoplysninger uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslen sker på et lovligt grundlag efter de gældende databeskyttelsesregler.
7. Opbevaring og sletning
Vi opbevarer kun personoplysninger, så længe det er nødvendigt til det formål, oplysningerne blev indsamlet til, eller så længe vi er forpligtede til det efter gældende lovgivning.
Oplysninger i forbindelse med køb, fakturering og regnskab opbevares i det tidsrum, som følger af bogføringslovgivningen.
Oplysninger fra almindelige henvendelser og tilbud slettes, når de ikke længere er relevante for den pågældende henvendelse eller et eventuelt efterfølgende kundeforhold.
Oplysninger om aktive kunder og kontaktpersoner opbevares, så længe de er relevante for kundeforholdet. Vi vurderer løbende behovet for fortsat opbevaring og sletter eller anonymiserer oplysninger, når der ikke længere er et sagligt eller lovmæssigt behov for dem.
8. Markedsføring
Hvis vi sender elektronisk markedsføring, sker det i overensstemmelse med gældende regler.
Hvor markedsføringen kræver samtykke, sender vi kun markedsføring, hvis et sådant samtykke er givet. Et samtykke til markedsføring kan til enhver tid trækkes tilbage.
Tilbagekaldelse af et samtykke påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er foretaget, inden samtykket blev trukket tilbage.
9. Sikkerhed
Vi har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig sletning, offentliggørelse, tab, ændring, misbrug eller adgang fra uvedkommende.
Kun medarbejdere og samarbejdspartnere, der har et relevant behov, får adgang til personoplysninger.
10. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger.
Afhængigt af omstændighederne har du blandt andet ret til:
-
At få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig
-
At få urigtige oplysninger rettet
-
At få oplysninger slettet
-
At få behandlingen af dine oplysninger begrænset
-
At gøre indsigelse mod vores behandling
-
At modtage eller få overført visse oplysninger til en anden dataansvarlig, hvor reglerne om dataportabilitet finder anvendelse
-
At trække et samtykke tilbage, hvis behandlingen er baseret på samtykke
Dine rettigheder er ikke ubetingede, og der kan derfor være situationer, hvor vi ikke kan imødekomme en anmodning fuldt ud.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, kan du kontakte os på [E-MAIL].
11. Klage til Datatilsynet
Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til først at kontakte os.
Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet.
Du kan finde oplysninger om klagemuligheder og Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.
12. Ændringer til privatlivspolitikken
Vi kan løbende opdatere denne privatlivspolitik, eksempelvis hvis vores behandling af personoplysninger ændrer sig, eller hvis der sker ændringer i gældende lovgivning.
Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på vores hjemmeside.
Senest opdateret: september 2026